Afdelingsleder for sundhed og forebyggelse i Norddjurs Kommune: Led retningssættende udvikling og kvalitet i træningsindsats

dato

Sundhed og Forebyggelse i Norddjurs Kommune

Vil du stå i spidsen for et stærkt fagligt fællesskab, hvor trivsel, udvikling og kvalitet går hånd i hånd? Og vil du være med til at forme fremtidens træningsindsats i Norddjurs?

Sundhed & Forebyggelse i Norddjurs Kommune søger en engageret og tydelig afdelingsleder, der kan sætte retning, skabe udvikling og sikre høj faglig kvalitet.

Som led i implementeringen af Ældrereformen og Sundhedsreformen samler vi sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning i en ny selvstændig enhed pr. 1. september 2026. Vi står dermed foran en spændende udviklingsproces, hvor målet er at skabe endnu mere sammenhængende indsatser omkring borgeren. Nye samarbejdsstrukturer og bæredygtige løsninger skal udvikles på tværs af træning og forebyggelse.

Din rolle
Som afdelingsleder får du ledelsesansvar for træningsafdelingen og bliver nærmeste personaleleder for 26 terapeuter, der er fordelt på to matrikler i hhv. Auning og Grenaa. Afdelingen understøttes af to faglige koordinatorer, som bidrager til den faglige udvikling og koordinering.

Du bliver en del af et nyt lederteam, bestående af dig og lederen for Sundhed & Forebyggelse, der også bliver din nærmeste leder. Sammen skal I sætte retningen for den nye enhed, opbygge stærke samarbejdsrelationer og skabe sammenhæng på tværs af hele enheden.

Anvendelsen af digitale træningsløsninger er et prioriteret udviklingsområde. Som afdelingsleder får du en nøglerolle i at videreføre og styrke det igangværende arbejde med at afprøve, implementere og udbrede nye teknologier i tæt samarbejde med medarbejderne.

Derudover får du en central rolle i det tværgående samarbejde, hvor du sammen med ledelsen i helhedsplejen og på plejecentrene, skal bidrage til den terapeutfaglige udvikling af den træning, der indgår i helhedsplejen.

Som afdelingsleder får du bl.a. ansvar for:

  • Personaleledelse og daglig drift
  • Sikring og udvikling af den faglig kvalitet
  • Trivsel, medarbejderinddragelse og fastholdelse
  • Effektiv ressourcestyring og medansvar for en økonomi i balance
  • Aktiv deltagelse i MED,- TRIO- og arbejdsmiljøarbejdet

Vi søger dig der…
  • Har en terapeutfaglig baggrund
  • Har erfaring med personaleledelse og implementering
  • Har en lederuddannelse på diplomniveau – eller ønsker at tage den
  • Kommunikerer klart og skaber tydelig retning i samarbejdet
  • Motiveres af udvikling og forandring i en tid med flere store reformer
  • Har lyst til at bidrage aktivt til opbygningen af den nye enhed
  • Kan stå fast og bevare overblikket – også når rammerne forandrer sig
  • Kendskab til § 140-området er en fordel

Som leder arbejder du dialogbaseret og skaber følgeskab gennem nærvær, tillid og anerkendelse.

For at sikre nærværende ledelse og understøtte et tæt samarbejde på tværs skal du være synligt til stede på begge kommunens træningscentre i Auning og Grenaa, og du vil derfor have arbejdsdage på begge matrikler.

Om afdelingen
Afdelingen består i dag af et velfungerende og tværfagligt terapeutteam fordelt på to matrikler i henholdsvis Auning og Grenaa. Afdelingens primære opgave er genoptræning efter Sundhedslovens § 140. Borgerne spænder bredt i alder og diagnoser, og vi tilbyder både individuel og holdtræning på centrene samt træning i borgerens eget hjem.
Vi er en afdeling i trivsel, der værdsætter forskellighed og samarbejde. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, høj faglighed og at skabe robuste løsninger, så udfordringer forebygges frem for at skulle håndteres akut. Vi tager vare på hinanden med både omsorg og humor, så vi får det bedste frem i os alle.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt og senest d. 1. oktober 2026.

Praktiske oplysninger

Ansøgningsfrist: 17. august 2026
Første samtale afholdes mandag den 24. august 2026.
Evt. anden samtale afholdes onsdag den 26. august 2026.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte plejecenterleder Lene Ballegaard på telefon 51 48 14 58 (træffes i uge 29-32) eller afdelingsleder i Sundhed Norddjurs, Dorthe Bligaard på telefon 23 22 72 91 (træffes efter 5. august 2026). Send gerne en SMS, så ringer de tilbage.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sundhed og Træning, Elme Allé, 8963 Auning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/12737424-d8b4-47c7-89cd-91070a040b4b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler