Østjyllands Politi gennemførte fredag i de sene eftermiddags- og aftentimer en færdselskontrol med fokus på spiritus- og narkokørsel i politikredsen. Kontrollen omfattede blandt andet byen Auning, samt Assentoft, Ryomgård, Grenaa, Ebeltoft, Thorsager, Kolind, Mørke, Randers og den sydlige del af Aarhus.
Under indsatsen blev ingen bilister sigtet for spritkørsel, men to bilister blev anholdt og sigtet for narkokørsel. I alt blev der skrevet 40 sager, herunder to sager om narkopåvirket kørsel i bil, to sager om ej efterkommet anvisninger om at standse, og flere andre forseelser som mobiltelefonbrug, hastighed og manglende sikkerhedssele.
Samme aften blev der også gennemført en hastigheds- og spiritus/narkokontrol på Silkeborgvej, som resulterede i fem klip til bilister for at køre for stærkt i en byzone.