Fysioterapeut til Ambulant Træning og Aktivitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nu har du chancen for at søge jobbet, hvor dine kompetencer som fysioterapeut er i centrum, da en af vores gode kolleger har valgt at søge nye udfordringer.

Vi kan tilbyde en fast stilling ved Træningscenter Auning på 32 t./uge pr. 1. april 2024 eller hurtigst muligt.  

Vi modtager udfordrende og spændende henvisninger på borgere i alle målgrupper, primært efter Sundhedsloven §140, men også efter Serviceloven §86. Vi værdsætter det tværfaglige samarbejde og er i tæt dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere for at give vores borgere et veltilrettelagt og målrettet tilbud.  

I Ambulant Træning og Aktivitet er vi tilsammen ansat 18 fysioterapeuter, 5 ergoterapeuter, 10 aktivitetsmedarbejdere og to terapeutkoordinatorer på vores to centre i Auning og Grenaa. Vi er et rigtig godt team, der værdsætter høj faglighed samt det gode arbejdsmiljø med en respektfuld omgangstone og et godt grin i frokostpausen. Afdelingen er i trivsel og udvikling med masser af faglig sparring både internt og i monofaglige erfagrupper. 

Vi har et godt samarbejde med vores kolleger i Sundhed og Træning. I Auning deler vi hus med et døgnafsnit på 8 midlertidige genoptræningspladser og et neuroteam, der består af neurokoordinatorer, logopæd og neuropsykolog.  

Ved træning i borgers eget hjem samarbejder vi bl.a. med hjemmeplejen, rehabiliteringsteamet og plejecentre ift. koordinering af borgerens rehabiliteringsforløb.     

Vi søger en kollega der:   
  • Har erfaring og/eller interesse for ortopædkirurgiske og geriatriske problemstillinger.  
  • Kan udføre træning på såvel hold som individuelt og i borgers hjem.     
  • Er fleksibel og kan navigere i en omskiftelig hverdag, da opgavemængden kan variere fra dag til dag.  
  • Vil indgå i et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at få løst afdelingens opgaver.    
  • Kan arbejde selvstændigt, da terapeuterne selv planlægger individuelle aftaler med borgerne.    
  • Værdsætter og bidrager til det gode, trygge og humoristiske arbejdsmiljø.  
  • Har lyst til at indgå i en spændende faglig udvikling i et tværfagligt fællesskab.   

Vores opgaver løses primært på træningscentrene, men også i borgerens hjem, og det vil derfor være nødvendigt, at du har kørekort.   

Løn og ansættelsesvilkår i.f.t. gældende overenskomst.  

Hvis du er blevet nysgerrig på at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Søsted, tlf.: 23 23 74 19, terapeutkoordinator Auning, Merethe Olesen, tlf.: 29 37 75 27 eller terapeutkoordinator Grenaa, Janne Andersen, tlf.: 21 55 84 30.   

Ansøgningsfrist d. 22. februar 2024    

Vi forventer af afholde samtaler den 27. februar 2024. 

 

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Elme Alle, 6, 8963 Auning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986796

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet