Tirsdag den 2. juni får Grenaa midtby fornemt besøg af D.M. Kongen og Dronningen. Der forventes stor glæde over besøget, og man opfordrer borgere, gæster og erhvervsdrivende til at bidrage til en festlig stemning på dagen. Besøget medfører dog skærpede sikkerhedsforanstaltninger, som påvirker både beboere og forretninger i midtbyen.
Alle veje ind til midtbyen vil være spærret fra mandag den 1. juni kl. 20.00 til tirsdag den 2. juni kl. 13.00. I denne periode er det ikke muligt at køre ind eller ud af midtbyen, hvilket har betydning for eksempelvis varelevering og håndværkere. Det anbefales derfor at underrette leverandører og andre om afspærringen for at undgå forgæves kørsel.
Hvis der er behov for at benytte køretøj i tidsrummet, bør parkering ske uden for midtbyen, inden afspærringen træder i kraft. Derudover indføres særlige parkeringsrestriktioner: det er ikke tilladt at parkere på Lillegade (mellem Markstræde og Overstræde), Markstræde og Schoubygade fra 1. juni kl. 20.00 til 2. juni kl. 13.00. Eventuelle parkerede biler vil blive fjernet.
Området ved Lillegade 30A–30F og 28C (ved gavlmaleriet) skal være helt frit for biler tirsdag formiddag den 2. juni, da området skal være tilgængeligt for politi, presse og forberedelser forud for Kongeparrets ankomst. Der opfordres til at finde alternative parkeringsmuligheder og vise forståelse for eventuelle gener.
For yderligere information og overskueligt kort over afspærringerne henvises til: Se kort afspærringer i Grenaa (pdf).
Der kan læses mere om Kongeparrets besøg i Norddjurs Kommune på Kongeparrets besøg 2026 - Norddjurs Kommune.
Norddjurs Kommune takker for samarbejdet og ser frem til en særlig dag i Grenaa midtby.