BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en neuropsykolog til barselsvikariat fra 1. januar 2024 – 1. december 2024. Stillingen er på 15 timer om ugen. Indholdet i jobbet opfylder kriterierne for ansættelse inden for voksenneurorehabilitering i forbindelse med uddannelse til specialist i klinisk neuropsykologi, så hvis du er i gang med at uddanne dig til specialist, så er jobbet måske lige noget for dig.
Ansættelsen dækker hele kommunen, men du er i det daglige ansat i Hjerneskadeteamet i Sundhed og Træning, med fast base i Auning. Dine nærmeste kolleger er hjerneskadekoordinatorerne og du refererer til leder for Sundhed og Træning.
Vi tror på, at alle mennesker er noget særligt. Derfor arbejder vi i Norddjurs Kommune aktivt med at støtte vores borgere i at skabe rammerne for det liv, de ønsker. Dette med afsæt i deres livshistorie og drømme for fremtiden, og ved at inddrage familie og netværk aktivt.
Som neuropsykolog skal du understøtte Hjerneskadeområdet i kommunen, både i forhold til borgere med erhvervet hjerneskade, deres pårørende, medarbejdere og samarbejdspartnere, og du vil du være en del af det tværgående vidensnetværk på området.
Dine opgaver vil omfatte:
- Individuel udredning/vurdering af nye borgere
- Individuel rådgivning, vejledning og psykoedukation
- Sparring og koordinering på tværs af kommunen
- Bidrage til varetagelsen af specialiserede rehabiliteringsforløb
- Neuropædagogisk undervisning og supervision af personale
- Krisebearbejdning hos borgere og pårørende
- Varetagelse af gruppe for pårørende
Vi forventer at du:
- Har praksiserfaring inden for neurorehabilitering
- Har bred testerfaring og generelt erfaring med neuropsykologiske undersøgelser
- Har erfaring med supervision af andre faggrupper
- Har erfaring med det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde
- Er fleksibel i forhold til arbejdstid
- Er god til at prioritere og tilrettelægge eget arbejde
- At du er autoriseret psykolog
Vi kan tilbyde:
- En spændende arbejdsplads med alsidige arbejdsopgaver
- Høj grad af tillid fra ledelsen og uddelegering af ansvar
- Fleksibilitet
- Gode kolleger med højt fagligt niveau, der er nysgerrige på ny viden
- Godt socialt samvær med humor og uhøjtidelig omgangstone
Lyder det som noget for dig?
Selv om vi har gjort os umage med dette jobopslag, kan det være svært at beskrive vores sted med ord. Det skal mærkes. Derfor er du meget velkommen til at kontakte Neuropsykolog Line Kiilstofte Pihlmann på tlf. 2339 2468 eller Leder Charlotte Klitnæs på tlf. 51 15 35 79, til en snak om stedet og stillingen.
Vi glæder os til at møde dig.
Ansøgningsfrist er den 11. oktober 2023Samtaler forventes afholdt 23. oktober 2023
Vores NorddjursI Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Elme Alle, 6, 8963 Auning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915102