BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
SSH + Efterløn = snart ledig stilling
Er du en aktiv og interesseret SSH med lysten til faglig udvikling og fællesskabet på et lille, stabilt plejecenter?
Så kig forbi på plejecenter Møllehjemmet, hvor vi får en ledig stilling, da en medarbejder gennem mange år nu vil nyde livet på efterløn. Stillingen er på 30 timer med weekendarbejde efter ønske hver 2. weekend, eller hver 3. med en ekstra arbejdsweekend på 12 uger.
Møllehjemmet er et lille plejecenter, hvor høj faglighed forbindes med en familiær stemning og glæde i hverdagen.
Vores arbejde er præget af tillid, samarbejde, faglig udvikling og humor. Vi støtter hinanden, og griner også på travle dage.
Vi har 32 beboere, fordelt på 3 afdelinger, 2 af dem (Møllebo) med 13 almindelige plejeboliger på hver, samt en lille skærmet demensafdeling (Elmebo), til borgere med moderat til middelsvær demenssygdom.
Du vil blive tilknyttet en afdeling i Møllebo, hvor du vil være kontaktperson for ca. 5 beboere. Dog er vi et hus, og det forventes at alle kan hjælpe på alle afdelinger.
I dagvagt er vi ca. 2 SSA, 5 SSH og 1 ergoterapeut/sygeplejerske på arbejde i direkte beboerpleje og behandling, desuden har vi en husassistent som varetager rengøring af fællesareal og hos de fleste beboere. Vi arbejder tæt sammen tværfaglig, og er uddannelsessted for SoSu-elever, en opgave som vi vægter højt.
I AV er der i alt 4 medarbejdere på arbejde, en på hver afdeling, samt en tværgående, som typisk er assistenten, da sundhedsfaglige opgaver ligger på alle afdelinger.
I NV er man 2 medarbejdere med ansvar for hele centret, for det meste en SSH og en SSA.
Af dig forventer vi, at du forstår humor, formår at samarbejde og arbejder med fokus på vores kerneopgave som er: ”At vi med afsæt i den enkelte beboers behov samarbejder med hinanden, beboeren og de pårørende om at opfylde de basale fysiske, psykiske og sociale behov, og derved giver beboerne oplevelsen af at have et trygt og meningsfyldt hverdagsliv.”
Desuden er det vigtigt for os, at du er aktiv som medarbejder i forhold til udvikling af vores faglighed, samt at du ser dokumentation som en del af dit arbejde, som sikrer at beboerne og pårørende oplever sammenhæng i det vi gør.
Det betyder ikke så meget for os om du har mange års erfaring, eller er nyuddannet, faglig udvikling kan vi hjælpe dig med. Men du skal være åben og en aktiv medspiller i vores bestræbelse på at have en stabil hverdag med overskud til udvikling og sjov med hinanden og beboerne.
Desuden betyder det meget, at du ser beboernes pårørende som en vigtig del af beboernes liv, og vil dette fællesskab, som gør Møllehjemmet til det hyggelige sted som det er.
Opstart 1. oktober 2023, eller snarest mulig. Vi har ingen hastværk.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller har lyst til at besøge os inden, og få en kop kaffe med os, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Christina Elbers Andersen på tlf.:. 51 81 63 65, eller du kan spørge efter TR Bettina via. gruppetelefonen på 21 61 23 57.
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Elme Alle, 8, 8963 Auning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://norddjurs.career.emply.com/ad/ssh-til-mollehjemmet/ty1jdt/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898542