BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af et dynamisk HR-team hos VAM A/S? Har du erfaring med administrative opgaver, eller drømmer du om en alsidig kontoruddannelse, der udvikler dine kompetencer i retning af HR, så er det dig, vi leder efter!
Om jobbet
Vi søger en motiveret og engageret HR-assistent eller kontorelev til at blive en del af vores dynamiske HR-team. Du vil arbejde tæt sammen med vores erfarne HR-assistent og HR-chef, der vil sikre din succes gennem grundig oplæring og støtte. Din hverdag vil være alsidig og inkludere opgaver som onboarding af nye medarbejdere, kompetenceregistrering, statistik, koordinering af møder og sociale arrangementer samt muligheden for at bidrage til udviklings- og kommunikationsinitiativer. Opgaver der giver en alsidig hverdag med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling.
Om dig
Du har en naturlig serviceorienteret tilgang til arbejdet samt en god forståelse for kollegaernes behov og trivsel på arbejdspladsen. Du arbejder struktureret og selvstændigt med ansvar og ejerskab for dine opgaver og er fortrolig med IT, herunder Office 365. Vi forventer, at du er mødestabil ligesom det er vigtigt for os, at du behersker dansk i både skrift og tale.
Søger du stillingen som kontorelev skal du være opmærksom på, at det er nødvendigt med en eksamen fra HHX, EUX-business, STX eller HF suppleret med EUS5.
Hvorfor VAM?
Vi tilbyder en spændende stilling i en digital entreprenørvirksomhed, hvor dine ideer og inputs værdsættes. Vi lægger vægt på personlig og faglig udvikling, og du kan forvente løn efter kvalifikationer, overskudsdeling, pensionsordning, sundhedsforsikring og andre personalegoder. Vi er optaget af at skabe en inkluderende arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge.
Vil du med på holdet?
Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere inden for HR? Så send os en kortfattet beskrivelse af dig selv og upload dit CV på vores hjemmeside senest den 7. april 2024. Samtalerne afholdes i starten af uge 16.
For yderligere oplysninger. Kontakt HR-chef, Gitte B. Nielsen på mail: gbn@vam.dk
Opstartstidspunkt juni 2024.
"At være i daglig kontakt med alle VAM'erne er det bedste ved min hverdag. Fra den første arbejdsdag møder de mig, og jeg er deres go-to person, når der opstår udfordringer med alt fra apps på firmatelefonen til bestilling af arbejdstøj. Det giver mig en god variation i hverdagen, når mine kolleger ringer og beder om hjælp, men jeg trives også med rutineopgaverne, koordineringen og den konstante udvikling inden for IT, som VAM står for." Birgitte Tolstrup Madsen HR-assistent hos VAM.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
VAM A/S, Limevej, 8963 Auning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015594